Flere møller i Østerild Plantage

Der er planer om at udvide testcentret i Østerild Plantage.

De 7 møllepladser ved testcentret i Østerild Plantage er alle i brug. Der er forslag om, at udvide centret med yderlige 3 pladser. Det skulle i givet fald være 2 pladser mod syd og 1 mod nord. De 2 pladser mod syd vil koste naturmæssigt værdifuld skov. en blanding af løv- og nåleskov. Ganske vist bliver der som kompensation plantet ny skov et andet sted, men det varer mange år, før det bliver attraktivt for almindelige skovgæster. Det kan man blandt andet forvisse sig om ved at besøge området lige nord for Eshøj Plantage. Der er desuden planer om, at give tilladelse til opførelse af møller på indtil 330 meter i total højde- fra jord til vingespids. Det svarer til omtrent højden på Eiffeltårnet plus vandtårnet i Thisted!
Foreningen har stadig et positivt syn på vindkraft som et alternativ til afbrænding af fossile brændstoffer, men mener, at den type industrianlæg, som møllerne i Østerild Plantage må betegnes, ikke bør opføres i naturen. Vi har foreslået, at man i stedet valgte landbrugsområder, hvor man efter møllernes opførelse stort set kan fortsætte med at dyrke jorden som før.