Nyhed

Årsmøde 2019

Årsmødet blev afholdt i Plantagehusets sal torsdag den 7. november.

Der var mødt ca 20 medlemmer til årsmødet, som blev afholdt i salen på Plantagehuset i Thisted. Ib Nord Nielsen bød velkommen til de fremmødte og bad om forslag til ordstyrer. Eigil Boye blev valgt uden modkandidat. Efter et par indledende bemærkninger gav han ordet til formanden, som derefter læste årsberetningen op mens beretningen samtidig blev vist som en power point. Efter enkelte bemærkningen fra forsamlingen blev årsberetningen godkendt. Årsberetningen kan ses herunder.

På valg til bestyrelsen var Poul Hald-Mortensen, Finn Engholm, Henning Christensen og Børge Petersen. Der blev ikke foreslået andre kandidater, så alle 4 accepterede genvalg. Ingen ønskede at indtræde som suppleant til bestyrelsen.

Der var ikke indkommet forslag til behandling på årsmødet.

Under eventuelt blev der udtrykt et ønske om, at DN skulle være aktiv i kampen mod de hollandske bomtrawlere.

Ordstyreren takkede for god ro og orden, og dermed var første del af årsmødet slut.

Aftenen sluttede med et meget interessant lysbilledforedrag af feltbiolog Jørgen Peter Kjeldsen om guldsmede og vandnymfer i National Park Thy.

 

> Her kan du hente beretningen for 2019 (PDF-fil)