Årsmøde DN Thy 2020- 2021

Årsmødet blev afholdt i Plantagehuset den 11. november

På grund af coronasituationen i efteråret 2020 valgt bestyrelsen at udsætte årsmødet til 2021. Derfor blev 2 årsmøder afviklet på samme aften.

Der var mødt 16 medlemmer til mødet, som blev holdt i Galleriet på Plantagehuset i Thisted. Ib Nord Nielsen bød velkommen til de fremmødte og bad derefter om forslag til ordstyrer. Strange Skriver blev foreslået og valgt. Han takkede for valget og efter at have konstateret, at mødet var lovligt indkaldt, gav han ordet til formanden, Ib Nord Nielsen. Inden årsberetningen mindedes han nyligt afdøde bestyrelsesmedlem, Poul Hald-Mortensen, med en mindetale, som kan ses andet steds her på hjemmesiden. Årsberetningen blev oplæst og vist som en power point. Den kan ses under dette referat. Efter nogle få bemærkninger blev beretningen godkendt af forsamlingen.

Grundet det dobbelte årsmøde var 8 bestyrelsesmedlemmer på valg. Desuden var pladsen efter Poul Hald-Mortensen ledig. De 8 var: Nanna Gad, Erik Bach Jensen, Alice Skriver, Poul Sivertsen, Jens Brolev, Søren Petersen, Ib Nord Nielsen og Ditte Christensen. Alle accepterede genvalg undtagen Poul Sivertsen, som er fraflyttet kommunen, og Alice Skriver, der dog lod sig vælge som suppleant. Nyvalgt til bestyrelsen blev Ulrik Iversen og som suppleant, Julie Dahl Møller.

Der var ikke indkommet forslag til behandling på Årsmødet.

Under eventuelt blev der udtrykt ønske om større aktivitet i bestræbelserne for at få kommunen til at formulere en naturpolitik. Desuden blev der nævnt eksempler på voldsom fremfærd mod gamle træer på kommunens arealer. Om man kunne gøre noget ved det. Et emne til Det grønne Råd?

Ordstyreren takkede for god ro og orden, og dermed var de 2 årsmøder slut.

Herefter skulle vi have overværet et foredrag om Limfjorden af Poul Hald-Mortensen. Det måtte vi så undvære, og det var ikke muligt med så kort varsel at arrangere et andet indslag som erstatning. Aftenen sluttede med fælles kaffebord.